Livet på SpirekasseGården
Spirekassens Podcast Tag os med i haven og lyt dig til god inspiration. Vi forsøger så vidt som det er muligt at udgivet et ugentlig podcastafsnit om alt lige fra plantedyrkning til menneskesyn. Alt i alt handler det om livet på SpirekasseGården. Alle vores podcastafsnit er samlet her på siden, men de vil også været placeret relevante steder på Spirekassens hjemmeside.
Episodes

Friday Aug 11, 2023
Friday Aug 11, 2023
Vi har Trine og hunden Aksel på besøg på SpirekasseGården. Trine har dyrket sin første skærehave i 2023 og er vild med det. Trine har et travlt liv og alligevel er der blevet tid til en skærehave med 3 pallerammebede. Faktisk er der allerede planer om udvidelse af skærehaven i 2024. Lyt til, hvordan Trine dyrker på en nem og hurtig måde.
Trine er specielt vild med Zinnia og Cosmos.

Thursday Aug 10, 2023
Thursday Aug 10, 2023
Michael og Christine er nørder og vi ved det godt! Vi elsker covercrop. Den begejstring vil vi gerne dele med jer. Hvis du har bar jord i haven, køkkenhaven eller skærehaven kan du så covercrop lige nu. Det handler i bund og grund og jordsundhed og respekt for naturens eget kredsløb. Michael afslører også, hvilken covercrop, som er hans favorit.
Se Spirekassens Covercrop

Wednesday Jul 12, 2023
Wednesday Jul 12, 2023
Miah dyrker en skærehave for første gang, men hader phlox som hun synes ligner tagetes. Dog er vi enige om at morgenfruer er undervurderet og at dahlia er fantastiske. Christine har dog glemt at tage sine dahlia knolde op inden sidste vinter. Rundtur i Spirekassens Skærehave.

Wednesday Jul 12, 2023
Wednesday Jul 12, 2023
Liv og Christine er gået i drivhuset. Faktisk kan Liv slet ikke lide sit drivhus, men det er alligevel sket noget på den front. Liv har nemlig opdaget at drivhuset kan bruges til andet end at dyrke grøntsager. Christine fortæller om sit lange kærlighedsforhold til drivhuse.

Tuesday Jul 11, 2023
Tuesday Jul 11, 2023
Spirekassen køber blomsterløg i Holland uden et fordyrende mellemled. Faktisk har vi arbejdet på efterårets sortiment i måneder. For et par uger siden bestilte det vi får hjem til september. Hør om vores overvejelser. Se mere om vores blomsterløg.

Tuesday Jul 11, 2023
Tuesday Jul 11, 2023
ZINNIAS EVIGE EVENTYR
Hvert år kommer der nye sorter af denne pragtfulde blomst. Zinnia er en eventyrfortælling af overraskelser - blomsten som har det hele. En smuk blomst i skærehavens buketter og utrolig nem at dyrke for en begynder. Zinnia kan forspires i marts for en tidlig blomstring, men behøver det ikke. Frøene kan sås direkte på voksestedet i maj. Frøene er store og spirer hurtigt, men sart over for kulde i lunefulde maj. Overdæk for en sikkerhedsskyld med fiberdug om natten de første uger.

Tuesday Jul 11, 2023
Tuesday Jul 11, 2023
Hvis du er nybegynder og gerne vil dyrke dine blomster, er Cosmos et rigtig godt sted at starte. På dansk hedder Cosmos “Stolt Kavaler” og har været dyrket i generationer og de senere år, er der kommet mange nye smukke sorter til. Cosmos er nem at så for en nybegynder, da planten udvikler sig hurtigt, er robust og blomstrer flittigt fra slut juni frem til frosten kommer. Udover det, er den oplagt at dyrke i en have med aktive børn, da planten kan tåle lidt af hvert. Liv og Christine gør dig klogere på cosmos dyrkning. Se vores cosmos

Meget mere end en frøhandel fra Faxe
Spirekassen blev grundlagt i 2017, på et lille 8 kvm kontor. Firmaet fik dog ret hurtigt vokseværk. Ja, faktisk blev kontoret for lille da vi blev flere medarbejdere, så i juni 2021 flyttede vi til større lokaler og er nu oppe på otte fastansatte medarbejdere, plus de timelønnede.
Vi har en bred vifte af kunder i hele Norden. Desuden har Spirekassen et socialt bevist udgangspunkt og vi støtter bl.a. sociale projekter i Danmark.
Vores medarbejdere har alle fagligt stærke kompetencer, men er ikke nødvendigvis ansat under normale vilkår. Vi arbejder meget bevist med ”De 17 verdensmål”.