Livet på SpirekasseGården
Spirekassens Podcast Tag os med i haven og lyt dig til god inspiration. Vi forsøger så vidt som det er muligt at udgivet et ugentlig podcastafsnit om alt lige fra plantedyrkning til menneskesyn. Alt i alt handler det om livet på SpirekasseGården. Alle vores podcastafsnit er samlet her på siden, men de vil også været placeret relevante steder på Spirekassens hjemmeside.
Episodes

Aug 3, 2024
Aug 3, 2024
10 min
Vi ødelægger den gode sommerstemning! I dag taler vi nemlig og efterårssåning i skærehaven. Hvis man sår én bestemt gruppe af etårige sommerblomster i efteråret, får man tidlige blomster næste år. Lyt med og få tips og tricks. Malou og Christine er ganske friske!
Se vores gruppe af blomster til efterårssåning

Jul 26, 2024
Jul 26, 2024
14 min
Vi holder åbent frøhandel på Spirekassegården. Den 31. august og 1. september mellem 12 til 16. Miah og Christine fortæller her om forberedelserne op til Åben Frøhandel. Vi lokker både med kage, flæskesvær, hestebønner og urtete. I år bliver ”Åben Frøhandel” endnu større end sidste år da vi får spændende gæster! ⭐️
Se mere om Åben Frøhandel

Jun 28, 2024
Jun 28, 2024
28 min
I dette afsnit snakker vi om Danmarks måske mest udskældte dyr, nemlig Iberiske skovsnegl aka Dræbersneglen. Miah har aldrig været i Spanien, men hun kender udmærket til dræbersneglen. Lær om dræbersneglen, få tips og tricks til bekæmpelse. Du kommer til at kende sneglens livscyklus og hvorfor den er invasiv i Danmark. Faktisk kommer vi ind på ganske meget. Herunder, hvor Christines familie bor, Løbeænder, Grønland, isvinter, lidt om sakse og nematoder. Se vores nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr

Jun 21, 2024
Jun 21, 2024
21 min
Christine har inviteret Miah i studiet. Fremover vil Miah kaldes InsektKejseren, hvilket hun med rette kan kalde sig. InsektKejseren har nemlig den mest unikke hobby nemlig eksotiske bænkebidere! I dag fortæller hun os om, bænkebideren og hvilken unik funktion den har i vores økosystem. InsektKejseren har frisket podcasten op med at tage eksotiske bænkebidere med i studiet. Faktisk bliver vi så grebet af stemningen at vi fremover indfører insekter på kontoret om tirsdagen. Bonus info: Christine er generelt bange for bænkebidere. Se vores nyttedyr

Jun 14, 2024
Jun 14, 2024
16 min
Nyttedyrsdronningen er tilbage! Nyttedyrsdronningen aka Pernille er kvinden, som indførte trenden med ynglingsinsekter på kontoret i Spirekassen. I dag fortæller Nyttedyrsdronningen, om insektet, Guldøje. Guldøje er måske det smukkeste nyttedyr som findes, men Guldøje har en mørk side….
Guldøje er en del af vores temakasse med Nyttedyr

Jun 7, 2024
Jun 7, 2024
23 min
Malous favorit skadedyr er kålsommerfuglen. Det er også havens sødeste bandit! Lyt med her og få tips og tricks til at leve sammen med kålsommerfuglen uden at sommerfuglelarven spiser alt din kål. Dog skal vi lige advare inden du lytter. Historien om kålsommerfuglen giver Malou kvalme. Læs mere om kålsommerfuglen

May 31, 2024
May 31, 2024
25 min
Imens Malou og Line pakker bestillinger, har Miah og Christine kastet sig over en podcast. Denne gang er emnet, ”Om at være i praktik hos Spirekassen” Ikke mindst om en farverig hverdag, hvor ikke en dag er ens. Lyt til, hvordan vi både kan komme ind på begrebet væredygtighed og flyveegern – det er jo fredag!
Besøg Spirekassen

May 24, 2024
May 24, 2024
27 min
Christines ynglingsskadedyr er bladlus. Måske emnet ”Bladlus” lyder en smule kedeligt? Lyt med, og du vil flere gange tro at vi lyver. For bladlus er fantastiske!
Vi kan allerede nu sige at bladlus er en stor spiller i kvindefrigørelsen og kvindekampen generelt. Hør om den feministisk fest vi har kørende i drivhuset. Lær om naturlig bekæmpelse af bladlus og meget andet.
Malou skal snart vælge et favoritskadedyr. Se vores temakasse med nyttedyr

May 17, 2024
May 17, 2024
15 min
Vi er nået til 2. del af vores helt sphagnumfrie podcast. Det er gået op for os, hvor svært det er at skabe en god og stabil muld. Ikke mindst en muld, som holder kvaliteten helt ud til forbrugeren. Malou viser os rundt i køkkenhaven/skærehaven, hvor vi dyrker 100% sphagnumfrit i år. Besøg Spirekassen

May 10, 2024
May 10, 2024
16 min
Malou og Christine har gravet sig ned i et stort hul igen. Vi er ”jord nørder”- vi ved det godt. I dette afsnit snakker vi om sphagnum, men mest om de erfaringer vi har gjort os med Pindstrups nye sphagnumfrie produkter. Det er en spændende ny verden og en anden måde at dyrke på. Lyt endelig med!
Så- og Kaktusmuld kan du læse om her
Sphagnumfri Plantemuld kan du læse om her

Meget mere end en frøhandel fra Faxe
Spirekassen blev grundlagt i 2017, på et lille 8 kvm kontor. Firmaet fik dog ret hurtigt vokseværk. Ja, faktisk blev kontoret for lille da vi blev flere medarbejdere, så i juni 2021 flyttede vi til større lokaler og er nu oppe på otte fastansatte medarbejdere, plus de timelønnede.
Vi har en bred vifte af kunder i hele Norden. Desuden har Spirekassen et socialt bevist udgangspunkt og vi støtter bl.a. sociale projekter i Danmark.
Vores medarbejdere har alle fagligt stærke kompetencer, men er ikke nødvendigvis ansat under normale vilkår. Vi arbejder meget bevist med ”De 17 verdensmål”.








